DAS blues sisters

DAS Blues Sisters

Under the Gunn

 

Min hjemmegruppe var blevet decimeret under det seneste års skolepolitiske spil om hvem der skulle have eleverne. Skolelederen var venner med Martin, lærer på den anden hjemmegruppe, så han fik alle pigerne og alle de drenge der kunne spille.

 

Jeg var ikke så heldig. Min gruppe fik alle de drenge der enten ikke ville spille, ikke kunne spille eller ikke kunne sidde stille mere en to gange på en uge. Jeg havde rigtig gode elever fra de større klasser, men de nye elever der kom ind var - ikke egnede. Det hjalp heller ikke at der simpelthen ikke var nok piger.

 

Jeg havde efter DAS Wunderbar besluttet ikke at arbejde sammen med Martin igen, det var simpelthen for stort et arbejde at lave så store arrngementer med ham da han var meget ustabil i sit fremmøde og ikke særlig loyal mod projektet. Det betød at vi måtte sætte en koncert op med hvad vi havde. Hvad vi havde var en gruppe af meget dygtige musikagenter i de øvre lag og noget meget mindre dygtigt i de nedre.

 

Det blev ujævnt, men vi kom i hus på en imponerende vilje til fest i de bedre lag af hjemmegruppen og en total mangel på livsgnist i de nedre. Der var elever der mimede at de spillede under koncerten, men da jeg miksede CD'en bagefter stod det klart at enkelte ikke havde spillet en tone, selvom de gjorde store armbevægelser. Det er jo også en slags loyalitet.