FWYN

Fame, what's your name

5 danskere tager til Moskva på Next Stop i '89, oplever alt og stopper

 

Lakken var dårligt blever tør på 1989 før tre kunstnerspirer lavede demobånd og fik en af de eftertragtede pladser på Next Stop Soviet som skulle finde sted om efteråret. Det blev til min usammenligneligt bedste rejse på trods af at jeg var syg hele tiden og mit hjerte floppede rundt som en gammel vaskemaskine. Jeg har aldrig fået mit verdensbillede så godt skipperbanket som i de tre uger vi boede privat i Rusland, på homestay hos en rockgruppe fra Moskva med journalistforældre og sikkert en del KGB-agenter og mikrofoner gemt i væggene. Det kunne være sjovt at finde sin fil i sikkerhedsapparatet, men med Putin ved magten? Chancen er ikke stor.

 

 

Noname & Son

Demo i fortidsland

 

Endnu engang er jeg evigt taknemmelig for at have været med i et kort samarbejde med mr. Noname der her har lavet demoer som jeg spiller trommer på. Jeg elsker hvad denne anonyme multikunstner har lavet, måske mere end han selv gør.

 

Vi har arbejdet sammen før i slutningen af 80'erne, men nu mødes vi kort igen i midten af 90'erne, efter jeg er kommet hjem fra mine år i Odense. Mr. Noname bor i en utæt erhverslejlighed bag H.C.Ørstedsvej med kone og, så vidt jeg husker, barn. Det bliver svært, jeg ved ike hvorfor. Men demoerne er dejlige, fulde af uindløst kreativitet.

 

Jeg ser Mr. Noname et par år senere, der bor han i Nordvest i en lejlighed der ikke virker som det muntreste sted. Men hvad ved jeg om det, jeg kan dårligt sætte foden i 2200 Nørreebro uden at blive depressiv. Han har forladt sin poppede side. Det er trist. Den var god.