Prototyp Productions

Prototyp Productions

egne sange og demoer 2000-05

 

Mit hjemmestudie er vokset til at fylde det meste af hjemmet, og det er vel en af de bedre definitioner på et hjemmestudie: Et studie du har hjemme i.

 

Pingvihn Studio har sit navn efter en maskot jeg tegnede for mange år side på inderfolden af en notetsbog. I månedsbladet SWAN dukkede dyret op i utallige forklædninger og optrådte kontrafaktorisk i forskellige historiske perioder. Det lille sære fez-klædte kræ kom for mig til at symbolisere noget meget specielt... Jeg ledte efter meningen med det hele, og specielt musik, efter at have spillet intenst i nogle år og undervist på musikskole til min hjerne var ved at flippe baglæns af meningsløshed. Det var som om at musik ikke i sig selv var meningsfuldt, der skulle noget andet til, noget mystisk.

 

Det mystiske viste sig at være mig. Jeg var nødt til at blive en anden for at opdage hvor meningsfuld musik kommer fra. Eller rettere: Jeg måtte holde op med at være mig, i kortere perioder, for at opleve mellemrummet mellem min virkelighed og den Virkelige Virkelighed lige ude for døren.

 

I hvert eneste sekund kan vi vælge at opgradere vores personlighed gennem erfaring eller vores forståelse gennem åbenhed, men ikke begge dele. Pingvihn Studio er rammen om processor hvor fokus er på åbenhed og forståelse. Det er tilladt at være i tvivl og det er tilladt at fejle. Det betyder ikke at det er i orden at være en dårlig musiker eller skidt kunstner. Det betyder blot at den dygtige kunstner/musiker har rum til at udfolde sig uden at blive bedømt på sine tidligere værker og pligt til at holde sig skarp og vågen i den skabende proces.

 

Pingvihn Studio burde ligge i en gammel forladt trækirke i en norsk fjord eller i et nedlagt vandtårn i Rude Skov. Indtil jeg opnår verdensherredømme og kan bestemme over statens ejendomme bor Pingvihnen i et hjørne af mit rækkehus i Gl. Holte. Studiet råder over 32 spor, Soundcraft 6000 mixerpult, Rode/BeyerDynamic/Shure/Sennheiser mikrofoner + alt det andet tekniske happengut der skal til.