Bogen

Stop dine indre krige

du er det hele - også det du ikke kan lide

Jeg har skrevet på bogprojektet 'Ven med dig selv' siden 2005, og i virkeligheden var overskriften før det 'Manual til den menneskelige maskine'.

 

Min grundtanke er at vi ikke er for kloge. Vi farer vild i vores egnee tanker og går i krig med dele af os selv der ikke passer ind i vores snævre definitioner på hvordan vi må tænke og agere. Når vi kommer uden for rammen af vores tryghedszone gør vi alt for at hakke os selv og hinanden ned til en størrelse der ikke er skræmmende for nogen, men heller ikke tilfredsstillende.

 

'Ven med dig selv' handler om den vej vi alle kan gå for at have en mere fredelig sameksistens med os selv. Vi er i vores indre liv mere som en zoologisk have af eksotiske dyr der prøver at samarbejde end vi er en velsmurt logisk handlemaskine. At blive ven med sig selv betyder at give alle tankedyrene ret til udtryk og selvudfoldelse. Det betyder også en kritisk dialog med den voldelige tilgang til upassende ytringer som ligger så dybt i vores syn på verden. Jeg'et er mig - og ikke dig - og det betyder at jeg'et er nødt til at definere sig selv i opposition til noget. Hvis dit jeg ikke er i opposition til noget, hvis det holder op med at være i kamp med en indre tilstand af ikke-mig, så opstår der et øjeblik af ro som vores 'jeg' ikke er tryg ved. Jeg'et skabes lettest som modpol til noget vi ikke vil være. Jeg'et har svært ved at se sig selv uden ydre og indre fjender og glemmer hurtigt at vi også er noget når vi bare er os selv.

 

Jeg'ets største frygt er at være tom. Tænk hvis jeg blev afsløret i at være ingenting? Det ville ikke være godt. Frygten for at være ingenting - at være en 'nobody' - driver os til vanvittige grader af konflikt og fornægtelse. På den måde kommer vi til at reducere os til til meget smålige individer der ikke har ret meget plads at stå på. Det skaber paradoksalt det nobody vi frygter, og som resultat af alle de livsområder vi har afskåret os fra, bliver vi aggressive og isolerede med en lille del af meneskeheden med problemer der ligner vores.

 

Den forfærdelige fejl er at vi ikke starter som ingenting. Vi starter som alting.

 

Jeg'et er ingenting. Vi er alting. At hvile i det tomrum som er et 'jeg' uden modsætninger giver rum til at være fyldt. Venskabelighed kræver at vi ikke automatisk fordømmer indre eller ydre kvaliteter vi ikke forstår. Vi er nødt til at have et rum at undersøge vores egne tanker og følelser i. Vi er nødt til at spørge os selv om vi kunne lære noget af alle de andre impulser som banker på i ukontrollerede situationer.

 

Et forvrænget selvbillede fører til neuroser. I stedet for at godkende dig selv og tage dine tanker alvorligt, opstår ideen om at du kunne være en bedre version af dog selv. Du kunne løbe en lang tur og blive slank. Du kunne lære at tænke positivt. Tage Ja-hatten på. Men, baby, der er intelligens i dine nej'er. Hvis du har et nej, men siger ja alligevel fordi det er det nemmeste, så har du lige forulempet dig selv. Du vil nu kunne gå på nok så mange positivitetskurser, indeni vil du stadig være vred. Og du vil finde mange grunde til at være vred på dem du har tæt på dig.

 

Selvforbedring - god bedring. Der er intet så selvhadsk som selvforbedring, og ingen demografi der er nemmere at tjene penge på end folk der ikke er gode nok - i deres egne øjne. Jeg tror man skal gøre sig klart at vi alle har lyst til at være bedre versioner af os selv end vi er.

 

Lær af dig selv. Lyt til dig selv. Du indeholder mange potentielle muligheder. De fleste har du sikkert lukket inde i et skab og smidt nøgle væk. Find den.