Hellzimuth Kolle

Hellzimuth Kolle

proto-kolle, selvudgivelser

 

i løbet af efteråret kom vi i besiddelse af en række magnetbånd som efter alt at dømme havde sin oprindelse i dunkle tjenesters arkiver, ikke mindst på grund af de apokryfe kategoriseringssedler der var fastgjort til kassetterne

ved at afdække omstændighederne indså vi at den mand der kendes som hellzimuth kolle har været genstand for omfattende efterforskning eller aflytning - hvis formål ikke er klarlagt. fakta omkring hellzimuth kolle og de bånd vi uforvarende var i besiddelse af forbliver fordækte. Der er ikke tvivl om at Hellzimuth var i en besværlig situation under båndenes tilblivelse, hvis der er tale om en indspilning? vi kan ikke finde grunden til en sådan: måske var tiden en anden, hvad end hellzimuth havde gang i, så uskyldigt det end ser ud i dag, kan det have provokeret datidens myndigheder til at kaste et undersøgende øje, og måske øre, på de egensindige refleksioner som båndene eksponerer.

vi bibeholdt de, omend kryptiske, titler som båndene er rubriceret under: sikkert udtryk for den kompleksitet tjenester der egner sig mod overvågning af og kontrol over uregerlige tankestrømme nødvendigvis må underkastes. hvadend sagens kerne: hellzimuths tanker bringer budskaber fra en verden vi alle troede glemt. erindringer om paaskeøens mænd. det er bare klodser alt sammen. rungende jernmalm

det er tydeligt at hellzimuth kolle uforvarende har antydet vigtige systemiske hemmeligheder i sine indre og ydre dialoger, måske som følge af sin egen mangel på opmærksomhed om de lyttende hænder og øjne? indholdet er stadig stigmatisk, hvilket dette plettede dokument, fundet på dørtrinet til vores underjordiske arbejdsrum en morgen i maj, lige omkring d. 14.Vi er for tiden i gang med at dechifrere nogle mærkelige bånd som er kommet anonymt med kurér, men uden at vi er blevet blot et gram klogere på hvem der sender den slags til os, og hvorfor? Spolebåndene, som er blevet sendt os fra en anonym kilde, hører du, hvad vi hører? Hører vi hvad vi hører? Er vi pfneumatiske? Heste giver fugt, Vedbend!

 

" Det var tanken at nogen måtte opdage hvad de andre havde for. jeg var selv ved at blive en af dem, dog var de alt for langsomme og somme tider alligevel på sporet. Hver en gang at døren gik jeg troede det var dem - men mine minder fra dengang lå mig altid til last - jeg gravede dem op og lod dem fermentere indtil de var til at fordøje - alligevel syntes jeg ikke at kunne sammenholde alle disse indfalds konsekvenser. Nogen lyttede med - jeg ved at lydene forstærkes af usynligt udstyr "